Historien bag Skamlingsbanken
Skamlingsbanken i 1900-årene
I løbet af det 20. århundrede blev der afholdt adskillige store møder. I 1934, da nazismen truede med at brede sig ud over Tysklands grænser, samlede Det Unge Grænseværn ca. 25.000 deltagere, og i juni 1945 samlede modstandsbevægelsen op mod 100.000 mennesker til møde.
Modstandsbevægelsens Region III Syd- og Sønderjylland har på en plads neden for Højskamling indrettet en mindelund med klokkestabel til minde om de mennesker fra det sydlige Jylland, der mistede livet under modstandskampen. Fra klokkestabelen lyder hver dag tonerne fra “Prins Jørgens March”, der under besættelsen havde været brugt som indledning til de dansksprogede radioudsendelser fra BBC i London.
“De otte sogne”
Skamlingsbanken ligger på grænsen mellem Sønder Bjert sogn og Vejstrup sogn, der sammen med sognene Sønder Stenderup, Dalby, Vonsild, Ødis, Taps og Hejls udgør de såkaldte ‘otte sogne’, det frugtbare landskab umiddelbart syd for Kolding. Oprindelig var sognene en del af hertugdømmet Slesvig, men efter fredsslutningen i 1864, hvor Danmark måtte afstå Sønderjylland til Preussen og Østrig, blev de otte sogne udskilt fra Sønderjylland og forblev danske som en del af Vejle amt. Forklaringen skal søges ved Sønderjyllands vestkyst. Her – syd for Ribe – lå siden senmiddelalderen nogle spredte områder, der, skønt beliggende i hertugdømmet, var dele af den danske konges besiddelser og altså statsretsligt en del af kongeriget Danmark. Disse ‘kongerigske enklaver’, som Preussen ønskede indlemmet i Slesvig, blev mageskiftet for de otte sogne, således at den nye landegrænse mellem Danmark og Tyskland blev entydi g. En del sønderjyder blev således danskere, medens en del danskere i enklaverne blev sønderjyder.
Efter Genforeningen i 1920 forblev de otte sogne en del af Vejle amt, indtil kommunalreformen i 1970 flyttede de tre (Taps, Vejstrup og Hejls) til det nyoprettede Sønderjyllands amt. Et gammelt skæbnefællesskab mellem de otte sogne blev hermed brudt.
Tekst: Poul Dedenroth-Schou og Vivi Jensen
Skamlingsbanken er det højeste punkt i det gamle Sønderjylland. Toppen, Højskamling, ligger 112 meter over havets overflade. Her samledes omkring midten af forrige århundrede tusinder af dansksindede sønderjyder til de såkaldte sprogfester, der havde til formål at hævde det danske sprogs ret i hertugdømmet Slesvig. Skamling ligger nordligst i Slesvig. Mens Slesvig eller Sønderjylland var et hertugdømme under den danske krone, var Holsten en del af det gamle tysk-romerske kejserrige, men i løbet af middelalderen var de to hertugdømmer blevet knyttet tættere og tættere sammen. Holsten kom til at dominere mere og mere, og i første halvdel af 1800-tallet var det danske sprog voldsomt trængt, især i byerne, men også blandt landbefolkningen i Sydslesvig. Blandt de nordslesvigske bønder holdt det danske talesprog stand, men embedssproget var tysk i begge hertugdømmer.
I 1830 krævede den slesvig-holstenske embedsmand Uwe Lornsen en fri forfatning for Slesvig-Holsten, og så begyndte kampen for alvor. Dansksindede nordslesvigere ønskede at bevare tilknytningen til Danmark, og kampen for at bevidstgøre den øvrige del af befolkningen tog sin begyndelse. I første omgang ønskede man dansk sprog indført som rets- og øvrighedssprog i de sogne*, hvor det i forvejen var kirke- og skolesprog, og i 1840 lykkedes det at få kong Christian 8. til at udstede det såkaldte “sprogreskript”, der opfyldte disse ønsker.
11. november 1842 rejste Haderslev-købmanden P. Hiort Lorenzen sig i stænderforsamlingen i Slesvig og “talte dansk og vedblev at tale dansk”. Det var en voldsom provokation, der gav anledning til et vældigt røre i såvel kongeriget som hertugdømmet, og på et møde i Sommersted kro blev der taget initiativ til at erhverve Skamlingsbanken som et mødested for danskheden. 18. maj 1843 mødtes 6000 mennesker på Skamlingsbanken, og året efter samledes dobbelt så mange for at høre taler af bl.a. N.F.S. Grundtvig og den nationalliberale politiker Orla Lehmann. De følgende år afholdtes ligeledes sprogfester med tusindvis af deltagere, men krigen 1848-50 standsede møderne for en tid. Da de blev genoptaget i 1890’erne, var det mere som folkefester end som sprogfester.
Hvad mener vores besøgende?
Vi mødtes med Niels Henrik på lokationen ca. 2 år før brylluppet og havde en rigtig god dialog omkring, hvad vores ønsker var og hvad de kunne tilbyde os. Vi blev glædeligt overrasket over alt det, som de kunne tilbyde os, så vi endte med at booke lokationen til vores bryllup.
Efterfølgende korrespondance med Niels Henrik var super både pr. mail og telefon - der var ikke noget at sætte en finger på. Vi afholdte et par møder i løbet af halvåret op til brylluppet, hvor vi snakkede om farver, forplejning, underholdning m.m. og det gik som smurt. Vi følte os i trygge hænder, samt at vi blev hørt.
Vi blev viet på lokationen på deres smukke grønne græsplæne med skyfri himmel og dejligt solskins vejr. Vi havde opstillet en blomsterbue således, at udsigten bagved var udover havet, som gik i et med den blå himmel. Det kunne ikke have været mere perfekt!
Vi afholdte reception i Iver Staals lokalet og der blev åbnet op for Kongesalen til aften spisning. Servicen var helt i top hele dagen og hvis man manglede noget, så var personalet klar til at hjælpe.
Fra et meget lykkeligt brudepar - Tusind tak for en helt igennem perfekt dag!
5+ stjerner herfra! Kan varmt anbefales.
Skriv til os med spørgsmål og andet
Har du spørgsmål til vores menuer eller vil du gerne booke bord eller lokaler, så tøv ikke med at kontakte os.
Kontakt Restaurant Skamlingsbanken på telefon +45 75 57 20 03 eller skriv til kontakt@restaurantskamlingsbanken.dk, så finder vi sammen ud af, hvad der passer til dit besøg.
Henvendelser besvares inden for to hverdage.